INTERNATIONALT: Aabybro Inner Wheel sorterer dåseringe og får penge ind for det til klinikker i Thailand

På en hyggelig eftermiddag i sidste uge hos Tina Møller (indehaver af staudemarken, Birkelse) var 10 kvinder fra Åbybro Inner Wheel samlet for at sortere dåseringe. Dåseringene har Inner Wheel i Åbybro modtaget fra private indsamlere.

Det oplyser Mona-Lisa Sørensen fra Aabybro Inner Wheel. Hun beskriver arbejdet:

- Dåseringene sorteres med magneter, og det er kun de dåseringe, der er lavet af aluminium og ikke magnetiske, der kan omsmeltes til genanvendelse. Der frasorteres f.eks. skruer, mønter og batterier m.m. Denne eftermiddag blev der sorteret ca. 140 kilo dåseringe. De sorterede dåseringe er blevet pakket i sække og vil blive transporteret i private biler til Fragtmandscentralen i Skanderborg, som er hovedcentral-samlingsstedet af dåseringe for Inner Wheels klubber i Danmark.

De rensede dåseringe bliver solgt, og pengene for salget går ubeskåret til klinikker som fremstiller benproteser og til mobile lægeklinikker i det nordlige i Thailand.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...