Historie: Det er Bent Hylleberg, der har forsket i historien, og i første omgang blev den offentliggjort som en online publikation 5. maj

På dagen for 75 året for befrielsen har Baptistkirken i Danmark udgivet historien om de danske baptisters forhold til den tyske nazisme. Flere danske baptistkirker blev beslaglagt af tyskerne, således også kirken i Ingstrup – plus menighedens to missionshuse i november 1943. Baptistsamfundets næstformand henvendte sig forgæves til den lokale folkekirke om hjælp.

Så baptisterne måtte mødes i private hjem, indtil det tyske militær forlod kirkens ejendomme.

40 pct. af de danske baptister boede under krigen i omkring Limfjorden og i Vendsyssel.

Det er Bent Hylleberg, der har forsket i historien, og i første omgang blev den offentliggjort som en online publikation den 5. maj 2020. ”Dansk baptisme og tysk nazisme” er overskriften for det omfattende værk. Der er mange beretninger om de nordjyske baptisters rolle, f.eks. hvordan skotøjsfabrikken i Sæby fabrikerede soldaterstøvler til tyskerne, men ejerne, familien Nielsen, der var baptister, blev aldrig beskyldt for at være værnemagere.

Historieprojektet omfatter perioden 1930-50, og der er er tre niveauer i fortællingen: Dels hvad ledelsen sagde til menighederne, dels hvordan menighederne levede lokalt under besættelsen og dels hvordan engagerede baptister opførte sig under og efter besættelsen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...