SALTUM: Lions club Hvetbo Loppemarkeder oplyser fælgende i en pressemeddelelse: ”Kære gode kunder.Desværre giver Covid 19 stadig store udfordringer i forhold til nye loppemarkeder. I forbindelse med sidste udmelding fra myndighederne om bl.a. et forsamlingsforbud for mere end 50 personer og anbefalinger om mindst muligt samvær, har klubben besluttet, at aflyse loppemarkederne på Håndværkervej 4 i Saltum indtil videre. Det er med stor beklagelse og også lidt problematisk, idet vi jo hver uge modtager masser af gode varer, primært fra Lions’ rum på Genbrugspladsen, hvor der dog fortsat er mulighed for indlevering. Indlevering af lopper på Håndværkervej flyttes fra lørdage til torsdage mellem kl. 09. og 12, hvor der vil være klubmedlemmer til stede på adressen.

Alt bliver stadig sorteret og indtil videre sat i depot til ”bedre tider”. Vi håber på forståelse for beslutningerne, der alene har til formål, at medvirke til, at smitterisikoen formindskes mest muligt. Vi glæder os til igen at kunne byde velkommen i vore lokaler, så der igen kan komme penge i kassen til gode humanitære formål”.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...