Bogmarkedet har de sidste år været præget af udgivelser inden for genren autofiktion. Måske startede det med Karl Ove Knausgaards romanserie ”Min kamp”, som skabte stor opmærksomhed, fordi forfatteren i romanform beskriver sit eget liv og udleverer sig selv og sine nærmeste.

Herhjemme kender vi Thomas Korsgaard og hans to romaner ”Hvis der skulle komme et menneske forbi” og ”En dag vil vi grine af det”, Leonora Christina Skovs ”Den der lever stille” og Karen Fastrups ”Hungerhjerte” - for bare at nævne nogle af de mest kendte og omtalte.

I efteråret 2019 udkom Malene Lei Rabens roman ”Fruen”, der har undertitlen ”En datters historie om kærlighed og frihed”, og som bibliotekar Anna Kristensen fra Jammerbugt Bibliotekerne har anmeldt.

Malene er romanens hovedperson, og hun fortæller om sin opvækst i ungdomsoprørets tid sammen med moren, som havde travlt med sin karriere, og som overlod Malene til skiftende barnepiger - eller til sig selv, som når hun måtte tage bussen alene hjem fra børnehaven og stå af ved bondehuset på landet, hvor de boede sammen med Malenes søster.

Malenes mor har selv svært ved at klare sit travle, ”frie” liv og må i perioder ty til beroligende medikamenter for at holde skruen i vandet. Et år arbejder hun i Norge, og efterlader Malene alene i lejligheden imens. Moren hævder flere gange i bogen, at hun ofrer alt for sine børn. Hun hader faren, der for længst er flyttet, og børnene bliver sendt alene af sted på besøg hos ham og hans nye familie i Aalborg.

Konflikterne spidser til, da Malene kommer i puberteten. Moren truer med at sende hende over til faren.

”Fruen” er en rystende roman, der også fortæller om moderens sygdomsforløb og død, og hvordan Malene til sidst slutter fred med sin mor - sådan da.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...