CORONA: Også butikken i Aabybro lukker

Nedlukningen af store dele af Nordjylland får nu den sociale hjælpeorganisation Blå Kors til at lukke alle sine genbrugsbutikker i de berørte kommuner. Det drejer sig om ni butikker, som alle lukker ned fredag for at mindske smittespredningen med den nye form for coronavirus.

Det oplyser Blå Kors i en pressemeddelelse.

Den sociale hjælpeorganisation har besluttet midlertidigt at lukke sine genbrugsbutikker i de syv kommuner, som er berørte af myndighedernes coronanedlukning. Det drejer sig om Blå Kors' butikker i Skagen, Frederikshavn, Bindslev, Hjørring, Sæby, Aabybro, Aalestrup og Thisted.

Det er ikke første gang under coronakrisen, at Blå Kors har valgt at lukke sine butikker.

I foråret lukkede organisationen alle sine genbrugsbutikker på landsplan i seks uger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...