VRUM: Søndag var der igen den traditionsrige parade Blokhus & Bilerne, der fyldte torvet med alverdens unikke maskiner

Det er efterhånden en traditionsrig og særdeles seværdig begivenhed på torvet i Blokhus. Søndag var der igen Blokhus & Bilerne, der gang på gang fylder bymidten med ekstraordinære syn for de motortossede.

Efter paraden fra Pandrup til Blokhus var der den populære udstilling på Blokhus Torv, hvor publikum havde mulighed for at se de enkelte biler og få historier fra ejerne med på vejen.

Blokhus & Biler-arrangementet er for veteranbiler. De yngste biler var således fra årgang 1985.

Tidligere kunne man vinde en tur i en af bilerne. Men grundet coronasituationen var det ikke en mulighed i år. Det betød også et begrænset antal pladser i paraden og udstilling i forhold til de tidligere år. Der blev desuden opfordret til at vise hensyn fra arrangørernes side.

Erhvervsforeningen Destination Blokhus står bag arrangementet, mens den lokale grundejerforening står for æresprisen.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...