AABYBRO: To standere lige øst for Aabybro har vakt stor opsigt på det seneste.

Det er nemlig stærekasser - altså faste fotofartmålere, der automatisk fotograferer bilister, som kører for stærkt. Men indtil videre skal du ikke frygte blitzet fra standerne.

- Man kan blive blitzet, men vil ikke få en bøde i testperioden. Vi tjekker kvaliteten af billederne, forklarer afdelingsleder Marianne Foldberg Steffensen fra Vejdirektoratet.

Man ved endnu ikke, hvornår den automatiske fartmåling og bøder for høj fart starter. Men det sker i løbet af efteråret og meldes i den forbindelse ud til offentligheden.

11 steder i Danmark står der nu stærekasser, og de er valgt ud fra Vejdirektoratets ulykkesstatistik.

Standerne sikres desuden med alarm, som starter, hvis de rystes eller åbnes. Stærekasser varsles med blå skilte 150 til 250 meter før målesteder.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...