BYENS LIV: Der var mange syge bamser, da Biersted Dyrehospital blev til et bamsehospital

BIERSTED: Der var virkelig mange som tog mod tilbuddet om at tage deres bamser med på Biersted Bamsehospital lørdag formiddag. Normalt er det Biersted Dyrehospital der er på adressen, men denne lørdag var i børnenes tegn og de kunne komme med deres bamser, hvis de var kommet lidt til skade.

Straks fra start var der meget travlt i receptionen på hospitalet, og patienterne blev skrevet op og blev kaldt ind.

I dagens anledning var der indkaldt ekstra fagligt personale. Dyrlæge Marianne Rom var virkelig overrasket over den store interesse, men hun var meget glad for at vise sin klinik frem, som var lavet helt om i bamsernes og børnenes tegn. Datteren Line havde indrettet en særlig operationsstue for bamser og det var meget populært og børnene kunne se hvordan bamserne kunne på tilført blod. I alle opvågnings pladserne var der indlagt bamser. Der kommer familier fra et meget stort opland og alle de voksne var med på legen og alvoren. Bamserne blev grundigt undersøgt og der blev givet medicin med hjem som skulle indtages dagligt.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...