Mad: Den kendte tv-kok gæster Aabybro i forbindelse med arrangementet ”Danmark for målene”

Aabybro: Anne Hjernøe - også kendt som AnneMad, har det meste af sit liv arbejdet med mad, og rigtigt mange kender hende fra TV.

Hun medvirker i ”Danmark for målene” i perioden 14. juni – 17. august, og i den forbindelse kommer hun også til Aabybro. Det sker 2. august fra 14.00-18.00.

På temadagen”Fødevarer i Balance” vil Anne Hjernøe fortælle om, hvordan man smagsoptimerer sit måltid ved hjælp af de fem grundsmage.

Hun vil også komme med at bud på, hvordan man kan tænke lokalt, bruge sæsonens råvarer og blive både sundere og mættere. Og ikke mindst undgå madspil.

Det hele bliver tilsat en smule økologi.

Ikke mindst lover Anne Hjernøe en knivspids røverhistorier fra de seneste tv-produktioner i Mellemøsten med journalist Anders Agger.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...