AABYBRO: Jammerbugt Bibliotekerne har meldt Aabybro Skole til en fantasy novellekonkurrence, som afholdes i forbindelse med Herlufsholm Fantasy Bogmesse arrangeret af Næstved Bibliotek.

Der blev afleveret over 60 noveller til konkurrencen fra Aabybro Skoles 6. klasser.

Vinderen blev Ida Marie Juul Kristensen med sin novelle Vejen til Maoana, som også er gået videre i regionsrunden til den landsdækkende finale.

Vinderen af den landsdækkende finale inviteres til årets Fantasy Bogmesse på Herlufsholm, der afholdes d. 19. og 20. oktober. Her vil de få overrakt præmien, som er en tur til Warner Bros Studio i London incl. rejsegavekort med fly. De får desuden udgivet deres novelle af Tellerup på bibzone.dk samt en illustration af grafiker Daniel Finnster.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...