Til den kommende sæson skal Aabybro Golfklubs førstehold spille i 2. division. Det står klart efter en dramatisk oprykningsmatch mod Frederikshavn Golfklub, der blev afgjort i Brønderslev Golfklub.

Det skulle nemlig afgøres i omspil mellem de to hold, der begge tog førsteplads i hver deres af de nordjyske 3. divisionspuljer.

I de ordinære matcher blev det delt helt lige op, da Aabybro vandt begge foursomes, mens Frederikshavn vandt alle tre singler. Det gav pointlighed.

Lasse Emil Nielsen og Rasmus Løth vandt deres foursome med to huller, mens de professionelle spillere på holdet, Jens Bjergegaard og Rasmus Lange, vandt 4&3.

Aabybros damehold vandt ligeledes deres indledende pulje i år, men de formåede ikke at sikre oprykningen, da de i weekenden spillede oprykningsspil i Faaborg Golfklub. Her endte de på en delt sidsteplads blandt de syv klubber, som kæmpede om oprykning til 3. division.

Blokhus Golfklubs førstehold for herrer fik en andenplads i deres pulje i år og spiller dermed i 4. division igen til næste sæson.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...