BYFEST: Masser af musik og aktiviteter fylder Aabybros midtby på fredag

AABYBRO: Fredag den 26. juli er der igen Aabybro By Night, som i år også har hjemme i Aabybro Midtby samt i Aabybro Centret.

Det musikalske hovednavn er Lune Carlsen, som er blevet kendt for sine mange imitationer af Kim Larsen. Med det civile navn Jan Carlsen spiller han de kendte numre ved adskillige koncerter, byfester og andre lejligheder.

Lune Carlsen indtager Aabybro Midtby, mens duoen Montoya står for musikken i Aabybro Centret på aftenen.

Det er en ny duo, der er sammensat af rutinerede spillemænd. Den er repræsenteret af Torben Magnussen, der med sin fortid i Apollo og United har turneret Jylland tyndt. Torben har en sangstemme, der gør musikken til noget helt unikt. Endvidere var Torben mestret trommerne i Apollo, og dette kan høres i hans rytmiske input på hans trommepads.

Mogens Andersen har fortid i Bongoes og har en god erfaring med keyboardet. Mogens spiller stort set alt indenfor glad dinner- og dansemusik.

For at krydre musikken har Montoya et perfekt lys, der styres på et højt niveau af Jan Kilsholm. Jan har været lysmand i et af Nordjyllands større diskoteker og har ligeledes kørt landet tyndt gennem årene.

Inden Lune Carlsen spiller Thomas Ravn desuden i Aabybro Midtby.

Derudover er der masser af aktivitet for børn og voksne.

Til de mindste er der hoppeborge, rutsjebaner og besøg af Fårup Karavnen. Derudover er der tombola ved Aabybro Borgerforening, mens der kan ses på linedance, veteranbiler, motorcykler og meget mere.

Byen er afspærret fra klokken 17.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...