Vores Madfællesskab byder på nye fællesskaber i Nørhalne

NØRHALNE: I forbindelse med fredagens store juledag i Nørhalne, hvor byens skole, børnehave, vuggestue, dagpleje, foreningsliv samt brugs var der også debut for fællesspisningen arrangeret af det nye tiltag i byen, Vores Madfællesskab.

Og det blev en succes med alle 90 billetter solgt, og flere generationer var i skolens fællesrum bænket om menuen med flæskesteg med det hele, mens børnene også kunne vælge at få frikadeller i stedet.

Det er den lokale dagli´ brugs, der har taget initiativ til oprettelsen af Vores Madfællesskab.

- Vi vil gerne være med til at samle byen og give mulighed for at mødes på en anden måde. Nørhalne vokser heldigvis, og der kommer mange tilflyttere til. På denne måde kan man mødes med hinanden i byen, forklarer Morten Kringel, uddeler i Nørhalne Brugs.

Men det er ikke brugsen, som skal bære det nye fællesskab igennem

- Brugsen sælger billetterne og leverer maden, og det er et non profit tiltag. Derudover er der udvalgt små 15 mennesker til at arrangere fællesspisningerne, forklarer Morten Kringel.

Vores Madfællesskab byder på næste fællesspisning i januar i forsamlingshuset, og menuen bliver som den altid vil være, hverdagsmad.-tin

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...