Den unge mand er sigtet for et indbrud og to indbrudsforsøg

AABYBRO: En 17-årig ung mand blev taget på fersk gerning natten til tirsdag, da han trådte ud af Sportmaster i Aabybro.

En patruljevogn var nemlig hurtigt fremme på stedet, efter politiet fik meldingen om indbrud omkring klokken 02.50.

Det viste sig, at der mellem 02.10 og 02.50 også havde været forsøgt indbrud i Netto og 7Eleven i byen, fortæller politikommissær Lene Madsen, Nordjyllands Politi i Hjørring.

- Så han (den 17-årige, red.) er blevet sigtet for indbruddet i Sportmaster og to indbrudsforsøg, siger Lene Madsen.

Den 17-årige blev løsladt efter endt afhøring.

Del på Facebook Del på Twitter Del på mail
Henter...