Vildmosens historier og seværdigheder

0
Guide Jørn Bækgaard.Foto: John Andersen
Vildmoseporten arrangerer hver onsdag i juli og en enkelt i august, en guidet bustur i store vildmose, og onsdag 12. juli var 82-årige Jørn Bækgaard, som har levet hele sit liv i området, guiden.

Turen starter ved Gård 18 i Vildmosen og første stop er ved mindestenen for faldne flyvere, hvor et engelsk fly som blev skudt ned i krigens første dage. Herfra gik turen til trædestenene, hvor historien om de 12 røvere fra Sennelsgård blev fortalt. Ved trædestenene kan også ses et af fire billeder malet af Mette Rehne, billeder som fortæller om mosens historie.

Herfra gik turen til højmosen, hvor man kunne mærke jorden vibrere under sig, når der var bevægelse i nærheden, og en medbragt jernstang blev uden nogen modstand stukket cirka fire meter ned, inden der mødtes modstand. Flere historier blev fortalt om både mennesker og dyr, som var forsvundet i mosen i tidligere tider.

Videre gik turen til Pindstrup Mosebrug, hvor der gennem årerne er produceret utallige poser spagnum. Et område på fire kvadratkilometer er gennem årerne gravet af. På turen ses også en af de få sten i mosen. Stenen har en diameter på 2,5 og er ifølge historien kastet af en trold fra Gjøl angiveligt for at hjælpe Jættekvinden som boede i Thise Bakker, da hun følte sig generet af kirkeklokken i den nyligt opførte Thise Kirke.

På Luneborg Kro blev der serveret æggekage og tilbage på Gård 18 ventede eftermiddagskaffen og flere spændende beretninger om mosen og de 19 ens gårde, som blev opført af staten i årene 1945-47. Det er muligt at se hvorledes mosen er sunket, og at der under gårdene er et hulrum på godt en meter. Dette er muligt, da alle gårdene er bygget på stolper, der er nede i fast grund, som var den eneste mulighed for at bygge i mosen, som dengang var “bundløs”.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close