Vejgaard trak det længste strå i Nørhalne VVS Cup

0

Trods cifrene 9-4 så sluttede 35. udgave af indefodboldstævnet Nørhalne VVS Cup med en dramatisk finale, hvor 2. divisionsklubben Vejgaard Boldspilklub besejrede specialisterne i indefodbold fra Sulsted og kunne for første gang kalde sig vindere af stævnet.
Det skete efter en fredag aften med masser af godt indefodbold i en fyldt Nørhalne Hallen.
Fra den første indledende finalepulje spillede Vejgaard sig videre efter tre sejre af tre mulige, mens AaB kom videre på 2. pladsen.
Det efterlod vinderne af onsdagens indledende stævne, Jammerbugt FC, samt et ungt Birkelse i tilskuernes rolle resten af fredag aften.
I den anden indledende pulje på finaledagen var det netop Sulsted, der også vandt alle sine tre kampe, som gik videre til semifinalerne samme med Løgstør, der vandt to puljekampe. Dermed var det farvel til både vinderne af torsdagens indledende stævne, Nørresundby fB, samt finalestævnets overraskelse Biersted.
De to semifinaler blev tætte og intense opgør, hvor Sulsted slog AaB 4-3, mens Vejgaard med samme cifre satte en stopper for sidste års vindere fra Løgstør. De tabte ligeledes kampen om 3. pladsen med 5-12 mod AaB.
I finalen blev den bedste spiller fra hvert hold kåret, og fra Sulsted var det Peter Larsen, mens Jesper Frederiksen løb med hæderen hos Vejgaard B.
Topscorer i hele stævnet blev Sulsteds Mathias Krogh med 24 mål.
Vinderne fra Vejgaard B var Jesper Frederiksen, Nicki Fischer, Mads Vestergaard, Zander Hyltoft, Malthe Mondrup og Mikkel Hansen, der i finalestævnet afløste Martin Pedersen, som havde spillet det indledende stævne.

Den samlede præmiesum ved Nørhalne VVS Cup var 13.000 kroner.
Aftenens resultater i den første indledende finalepulje var:
Jammerbugt FC – Vejgaard: 5-7
AaB – Birkelse: 5-2
Jammerbugt FC – AaB: 4-4
Vejgaard – Birkelse: 6-4
Jammerbugt – Birkelse: 5-7
Vejgaard – AaB: 8-6
Og i den anden indledende pulje:
Nørresundby fB – Sulsted: 4-5
Biersted – Løgstør: 4-8
Nørresundby fB – Biersted: 11-7
Sulsted – Løgstør: 6-2
Nørresundby – Løgstør: 3-4
Sulsted – Biersted: 7-3

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close