Styrket indsats forsocialøkonomiske virksomheder

0
Arkivfoto: Henrik Bo
Jammerbugt og Frederikshavn Kommune har i samarbejde med Erhvervshus Nord fået bevilget midler fra Den Europæiske Socialfond til et 3-årigt projekt om etablering af socialøkonomiske virksomheder. Det oplyser Jammerbugt Kommune i en pressemeddelelse.

Målet er at skabe arbejdspladser til borgere på kanten af arbejdsmarkedet i virksomheder, der er økonomisk bæredygtige og uafhængige af offentlige midler – samt at reducere manglen på arbejdskraft ved at udvide arbejdsstyrken med borgere, som står uden for det ordinære arbejdsmarked.

– Vi har en vigtig rolle i forhold til at sikre, at potentielle socialøkonomiske virksomheder kender til mulighederne for støtte og vejledning i forhold til at kunne skabe økonomisk bæredygtige vækstvirksomheder. Ligesom det er vigtigt, at ordinære virksomheder bliver opmærksomme på, hvordan de kan bidrage til socialøkonomisk iværksætteri ved at skabe arbejdspladser til borgere, som i dag er uden for arbejdsmarkedet, fortæller Marianne K. Vestergaard, der gennem Erhvervshus Nord er ansat som leder af projektet.

I de to kommuner er man ikke i tvivl om, at en socialøkonomisk vækststrategi og etablering af socialøkonomiske virksomheder er et vigtigt supplement til den øvrige indsats i forbindelse med beskæftigelse og vækst i kommunerne.

Begge kommuner vil blandt andet skabe målrettet vejledning for sociale iværksættere, som skal være med til at fastholde det socialøko­nomiske potentiale og sikre udviklingen af socialøkonomiske virksomheder.

– Socialøkonomiske virksomheder er med til at holde liv i lokalsamfundene i Jammerbugt Kommune med meningsfulde tilbud. Både fordi de skaber arbejdspladser, og fordi de skaber tilbud og ydelser i områder, hvor almindelige virksomheder ikke finder det attraktivt at investere. Når menneskene, som benytter tilbuddene, samtidig både bor, arbejder og lever deres liv i lokalsamfundet, giver det dem en chance for at blive set som borgere, der bidrager til lokalsamfundet. Det er med til at skabe samhørighed i befolkning, fortæller borgmester Mogens Gade fra Jammerbugt Kommune.

Den erfaring og viden, som kommunerne får gennem arbejdet med socialøkonomi, bliver samlet og videreført til de øvrige nordjyske kommuner. Der oprettes et virtuelt videnscenter om socialøkonomi, som bliver samlingspunkt for viden. Ligesom der oprettes en ERFA-netværksgruppe på tværs af kommunerne, så aktørerne løbende kan lære af hinanden.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close