Sparekassen Vendsyssel samler kræfterne

0

I begyndelsen af det nye år samler Sparekassen Vendsyssel alle deres erhvervskunder i Jammerbugt Kommune i en ny afdeling i Aabybro under navnet Jammerbugt Erhverv.
Afdelingen, som kommer til at høre hjemme på Østergade 27, forener de hidtidige erhvervsafdelinger i Fjerritslev, Brovst, Aabybro, Pandrup og Saltum under samme tag.
Sammenlægningen sker for at sikre, udvikle og højne rådgivningen og kompetencerne for Sparekassen Vendssyssels mange erhvervskunder i hele området, lyder begrundelsen i en pressemeddelelse.
Jan Gøl, der i dag er afdelingsdirektør i Sparekassen Vendsyssel, Brovst, et job han har haft siden den 1. juli 2009, skal stå i spidsen for Jammerbugt Erhverv.

Jan Gøl, som er afdelingsdirektør i Brovst, bliver leder af den nye afdeling.

I alt vil ni medarbejdere være ansat i den nye afdeling, heraf syv rådgivere og to supportere.
– Vores ambitionsniveau er at skabe et stærkere samspil med erhvervskunderne og medvirke til et øget aktivitetsniveau og udvikling i Jammerbugt Kommune. Det lokale engagement har stor betydning for Sparekassen Vendsyssel, og vi ønsker at bidrage til, at hele erhvervslivet oplever os som en stærk og kvalificeret medspiller, skriver Jan Gøl.
Kunderne vil beholde den samme rådgiver, og kræver nogle opgaver specialviden, har man kompetencerne i afdelingerne.
Sparekassen Vendsyssel bibeholder de lokale afdelinger i Fjerritslev, Brovst, Aabybro, Pandrup og Saltum.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close