Spændende efterår for Aabybro IF

0
Aabybro IF på vej mod nye mål. Arkivfoto: Flemming Dahl Jensen
På tirsdag, tager Aabybro IFs herresenior hul på fodboldtræningen op til den kommende efterårssæson med hold i serie 1, 4 og 5 Aabybro IF har også et hold damesenior i serie 2.

Og førsteholdets træner, Claus Thomasen, ser frem til de kommende kampe med spænding, da han ikke tøver med at kalde kredsen for yderst stærk.

Den omfatter blandt andet to nedrykkere fra Jyllandsserien i RKG Klarup og Birkelse IF. Desuden er der oprykkeren Frederikshavn fF, som gik gennem serie 2 med 12 sejre af 12 mulige og en målscore på 47-4.

– Jeg håber virkelig vi får de skadede spillere Søren Præstegaard, Daniel Kirch og Mads Emil Mogensen, ellers bliver kredsen en stor udfordring, siger Claus Thomasen.

Aabybro IF har fået tilgang af en spiller i skikkelse af 25-årige Ales Hedegaard.

– Ha er en virkelig dygtig spiller til førsteholdstruppen. Han har spillet i Thisted i ungdomsårene, og ellers spillet lidt serie 5 for sjov i Vadum IF med sine venner, fortæller træneren.

Han fortæller, at en plads i den bedste halvdel må være målsætningen for holdet.

Udover en gentagelse af forårets lokalopgør mod Jetsmark IF, så byder kredsen også på kampe mod arverivalerne fra Birkelse IF og dermed – efter flere års fravær – opgør om, hvem der på den rigtige side af Ryaa. For Claus Thomasen og assistent Morten Eriksen er det ekstra spændende, da begge har spillet mange førsteholdskampe for netop Birkelse IF.

Vagn Larsen er holdleder for førsteholdet. Martin Frøstrup er træner for andetholdet hvor Flemming Holm er holdleder.

Ud over de allerede nævnte hold tæller rækken også Dronninglund, Hirtshals og Vejgaard.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close