Optimistløb gik over al forventning

0
En glad Marie Carlsen med det flotte resultat fra Optimistløbet til fordel for forskning i sclerose. Privatfoto
17. september klokken 14.00, gik starten på Optimistløbet 2017 i Gatewayen.

Løbet var en succes, for succeskriteriet var på 25 deltagere, og endte på 74 stykker, konstaterer arrangøren Marie Schrøder Carlsen.

– Jeg blev blev simpelthen så glad, da jeg så hvor mange der havde lyst til at være med til løbet. Løbet handlede nemlig kun om personlige mål og alle kunne være med, siger Marie Schrøder Carlsen med et stort smil.

Folk var glade og trætte ved løbets afslutning – man kunne høre en dejligt summen af godt humør og hygge omkring madkurven med kaffe, sandwich og kage.

Der blev udtrukket lokale sponsorpræmier til de heldige ved løbets afslutning.

Deltagerne havde selv fundet deres sponsorer og indbetalte beløbet ved løbets afslutning og 14 dage frem på Scleroseforeningens mobilpay.

Der blev indsamlet 19.863 kr til stor begejstring for alle implicerede.

– Jeg blev rørt til tårer da jeg hørte beløbet. Så var det jo al energien værd. Må indrømme at de mentale batterier var brugte, men jeg havde fyldt det sociale batteri til randen i stedet, fortæller Marie Schrøder Carlsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close