Open By Night med X Factor

0
Foto Lars Pauli
Torsdag stod i forkælelsens tegn i Aabybro

Aabybro: Det var open by night med X Factor, der torsdag aften løb af stablen i Aabybro med åbne butikker til 21.00.

Dagen, der stod i forkælelsens tegn, henvendte sig i først på dagen til især børnene, der blandt andet kunne deltage i lasergames i den gamle fakta-forretning.

Fårup Sommerland havde også en stand, hvor børnene kunne blive målt og få afgjort, om de var helt høje nok til parkens vildeste forlystelser.

En del børn valgte også at deltage i en fotokonkurrence.

Senere på aftenen var der danseopvisning, hvor tilskuerne kunne få indblik i de klassiske dansetrin og på torvet var der modeshow, hvor lokale butikker havde fået hver fire “indgange” til at vise sommerens mode.

Jamie Talbot gik på scenen klokken 20.00, og det var en oplagt X Factor deltager, der sammen med sit band Staying Alive – A Bee Gees Tribute – indtog Aabybro med deres Bee Gees repertoire.

Første nummer var “You should be dancing, ” og den opfordring tog i særdeleshed “Kom og dans Aabybro” op, og der var ikke ro i dansefødderne resten af koncerten.

Den travle, nordjyske sanger får set små og store scener rundt om i Danmark, fortalte han, inden han gik på scenen.

Tilskuerne tog da også godt imod koncerten, der appellerede til både store og små.

Målt på mængden af tappende fødder, og munde, der mimede med på de kendte hits fra Bee Gees er der vidst ingen tvivl om, at Jamie Talbot og band godt må besøge Aabybro igen.

Butikkerne havde ekstraordinært længe åbent, og det gav pote, lyder det fra flere butikker, der melder om et godt besøgstal.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close