Nyt pizzeria i Nørhalne

0
Benjamin Sarkis åbner Marias Pizzeria i lokalerne på Bygaden 1. august.Foto: Flemming Dahl Jensen
Tirsdag 1. august er der atter salg af pizza og grillretter på menuen i Nørhalne, når Benjamin Sarkis åbner sin nye forretning, Marias Pizza.

Det sker i de samme lokaler, som tidligere husede Nørhalne Pizza, der lukkede sidst på foråret.

– Jeg har ikke tidligere tænkt på at åbne forretning i Nørhalne, men jeg hørte, at her var en mulighed, og så slog jeg til, fortæller Benjamin Sarkis.

Han har 18 års erfaring fra branchen og har tidligere været indehaver af Nørresundby Pizza.

– Den gang havde jeg mange kunder her fra området, fortæller han.

Lige nu er forretningen ved at blive moderniseret helt i stand. Og der er købt helt nyt inventar, fordi der hverken var ovn eller friture tilbage i lokalerne, da Benjamin Sarkis tog over.

– Vi vil holde åben hver dag fra klokken 16 til 21. Jeg håber, jeg vil få en god forretning. Måske vil jeg så flytte til Nørhalne med min kone og min datter, Maria, som pizzeriaet er opkaldt efter, for det her er et godt sted, siger Benjamin Sarkis.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close