Ny vuggestue i Børnehaven Aaby åbner til oktober

0
De nye lokaler skal være her på Anlægsvej. Arkivfoto
I oktober 2018 slår Børnehaven Aaby dørene op til en ny vuggestue i nyindrettede lokaler i afdelingen på Anlægsvej, Aabybro. Der vil være plads til 12 vuggestuebørn, og børn kan allerede skrives op til en plads fra 30. maj 2018.

Allerede i dag hører de mindste børnehavebørn til i Børnehaven Aabys afdeling på Anlægsvej. Her er etableret et overskueligt miljø til børn, som har brug for middagshvil, ble osv. Mens de større børnehavebørn hører til i Børnehaven Aabys afdeling på afdelingen i Thomasmindeparken.

– Med den nye vuggestue tilbyder Anlægsvejen et sammenhængende miljø, som er perfekt til småbørn. Anlægsvejen vil være et børneunivers med fokus på overgange og dynamiske læringsmiljøer, som styrker børnenes udvikling, læring og trivsel, fortæller overordnet dagtilbudsleder i Aaby Øst, Annie Brøndum Andersen.

De nye vuggestuepladser i Børnehaven Aaby er resultatet af en stigende efterspørgsel efter pasningstilbud til de mindste.

– Udvidelsen er udtryk for et politisk ønske om at imødekomme den store efterspørgsel på vuggestuepladser i Aabybro, så forældrene i endnu højere grad end i dag kan vælge forskellige pasningstilbud for de 0 til 2 årige, siger Ulla Flintholm, Formand for Børne- og Familieudvalget i Jammerbugt Kommune.

Specialafdelingen for børn med varige funktionsnedsættelser, der har brug for særlig støtte, har hidtil hørt til Børnehaven Aaby. Specialtilbuddet vil flytte til Jetsmark, og kommer til at ligge i umiddelbar forlængelse af det specialpædagogiske skoletilbud på Skolecenter Jetsmark.

Forældre kan søge om plads i den nyetablerede vuggestue allerede nu.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close