Nekrolog: Mejeribrugets grand old man

0
Anker Lindhard blev 82 år gammel.
En markant skikkelse gennem årtier inden for dansk mejeribrug er her ikke mere. Forhenværende mejeriejer Anker Lindhard, Aabybro, er død, 82 år gammel.

Dåbsattesten vidner om, at Anker Lindhardt var og forblev en ægte vendelbo hele livet igennem. Født for tidligt i julen 1935 i Geraa ved Asaa blev det “bette skravl” pakket ind i dyner i en zinkbalje, så han kunne holde varmen i en usædvanlig streng vinter. Anker klarede skærene og blev den ældste af fem søskende, som hjalp til ved forældrenes landbrug. Hans far var formand for det lokale mejeri, og her blev Anker arbejdsdreng efter konfirmationen.

Interessen for mejeribrug var vakt, så efter endt militærtjeneste gik han i lære som mejerist på Vester Hassing Mejeri. I 1960 afsluttede han uddannelsen på Ladelund Mejeriskole, men videreuddannede sig på Statens Forsøgsmejeri i Hillerød og senere på Dalum Landbrugs- og Mejeriskole.

I mellemtiden havde han mødt sin kommende hustru Ingeborg. De to fulgtes siden i tykt og tyndt med omdrejningspunkt i mejeridrift. Efter nogle år som mejeribestyrerpar på lokale mejerier var de enige om, at de ville have deres eget. Valget faldt på Aabybro Mejeri, som de overtog i 1968. Da var det i en sørgelig forfatning. Rotter og mus havde en fest i sprækker og revner i de hvidkalkede bygninger. Parret lagde alle kræfter i genopbygning og udvikling af det private mejeri. Det var en slidsom, men også givende proces, som de høstede stor anerkendelse og respekt for hos leverandører og blandt branchefolk. Allerede året efter opkøbte de mejeriet i Arentsminde og med dét dets leverandører og produktionsapparat, som med opfindsomhed og snilde blev installeret i Aabybro.

Livet som mejeriejere i 1960’erne og 1970’erne var fysisk slidsomt med håndtering af mælkejunger fra ladet af de gamle Bedford Trader-lastbiler fra 60 leverandører – store som små. Nogle havde kun 15 kilo mælk at levere om dagen, men tog man ikke 25-øren, så fik man aldrig kronen med, var Ingeborgs filosofi. Hun var den, der fyldte returmælk – syrnet skummetmælk eller valle – i jungerne og smed dem ud på perronen til mælkekuskene. Hun var en slider og fik overarme som en olympisk svømmer i de år på trods af sin spinkle skikkelse.

Hver en øre talte, og det var en filosofi, som de begge var meget bevidste om. Anker Lindhardt havde tæft for handel – eller som de siger på de kanter: Han var krejler af Guds nåde.

Det var også årsagen til, at han på trods af stor interesse for osteproduktion opgav den efter få år. Det var simpelthen for dyrt at have pengene siddende i osten i seks-otte uger, mens den lagrede. Renterne var skyhøje i halvfjerdserne. I stedet kørte han land og rige rundt og besøgte sine kolleger.

Anker havde stor passion for køretøjer, så her var en anledning.

Her brugte han sin næse og prangede sig til gode oste, som han så færdiglagrede. Med sin underspillede vendelboske humor og sit glimt i øjet kom han altid hjem til Aabybro med en god aftale.

Ostene og andre varer, som han ikke kunne lade være at handle sig til, blev solgt fra en nyindrettet butik i mejeriet.

At Anker Lindhardt altid havde et lunt og fremkommeligt væsen og var en god samtalepartner om alle livets forhold. Det kristne livssyn var fundamentet i familiens liv. Det blev dog sat på prøve, hvis de kontrollerende myndigheder trådte ham for nær eller stillede, i hans øjne, helt urimelige krav, når de i tide og utide dukkede op på mejeriet med deres skemaer og måleinstrumenter. Så kunne han finde på at bede dem om at gå. Men så tog Ingeborg over, og tingene jævnede sig.

På mejeriet koncentrerede Anker Lindhardt sig nu om smørproduktion og høstede mange præmier herfor, ligesom han selv i en årrække var udpeget som smørdommer i Statens Smørbedømmelse af Mejeriforeningen.

Anker Lindhardt bestred gennem årene mange tillidsposter i branchen, bl.a. i bestyrelsen for Foreningen Danske Privatmejerier 1979-1998 og i Nestlé’s mælkeudvalg.

I påsken 1990 introducerede mejerikoncernen MD Foods blandingsproduktet Kærgården for de danske forbrugere. De greb det med kyshånd, og producenterne af det navnkundige Lurpak Smør blev klemt op i krog. Også Anker Lindhardt. På det tidspunkt havde mejeriet 30 leverandører, der leverede cirka 10 millioner liter mælk til mejeriet om året. Nu kunne mejeriet imidlertid ikke sælge tilnærmelsesvis så meget smør som hidtil, og dykket i salget ville dermed også komme til at gå ud over dets leverandører.

Ingeborg og Anker Lindhardt skiftede hest og begyndte at producere iscreme. Ryå Is. Inspirationen kom fra sønnen Niels Henrik, der havde sat sig grundigt ind i produktionen på en iscremefabrik i Island. I weekenderne kørte han nordpå fra sit job på Branderup Mejeri og kastede sig over udviklingen af is hjemme i forældrenes køkken i mejeriet i Aabybro. En maskine blev indkøbt, og så kørte den første spæde produktion af is. Ingeborg omdannede den fermt til pyntede islagkager, der blev solgt i butikken. Resten af isen blev tilsat jordbær, vanilje, eller hasselnøddemasse og fyldt i enliters syltebøtter fra den lokale slagter. Det blev starten på et nyt forretningseventyr for det privatejede mejeri. Igen blev der høstet en lind strøm af priser for de nye produkter på branchens udstillinger.

Ingeborg og Anker Lindhardt overlod mejeriet til Niels Henrik og Alice Lindhardt i 1998 efter et glidende generationsskifte. Anker Lindhardt fortsatte dog med at komme på mejeriet, hvor han hjalp til i produktionen og kørte ture med varebilen, ligesom han førte kassebogen helt op til år 2012 – samme år, som Ingeborg døde.

Den tidligere mejeriejers handelstalent gik dog ikke til spilde af den grund.

Han var en af drivkræfterne bag Aabybro Y’s Men’s Club og deltog ivrigt i den daglige drift af klubbens genbrugsbutik frem til et par år før sin død.

Første marts i år kunne Aabybro Mejeri fejre 50 års jubilæum i familiens eje, og Anker Lindhardt var naturligvis hædersgæst. Før i tiden greb han og Ingeborg selv enhver anledning til at stable en fest på benene, så han var tilpas.

Sønnesønnen Niels Jørgen troppede op med sin nyerhvervede mejeristkasket, og det gjorde selvfølgelig ikke fornøjelsen mindre midt i al hurlumhejet.

Ikke længe efter, onsdag den 6. juni, sov Anker Lindhardt stille ind mæt af dage. Det bette skravl, der blev en af dansk mejeribrugs grand old men, har kippet med kasketten for sidste gang.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close