Kurser i Vadum skal komme vandskræk til livs

0
Et nyt kursus skal hjælpe folk med vandskræk til at få et mere naturligt forhold til vand. Privatfoto
Et nyt kursus skal komme vandskræk hos voksne til livs.

Det er Ulla Gatten Christensen, der står bag kurserne, der finder sted 15.- 17. juni og har navnet “Bliv glad i vand.”

Det første kursus “Bliv glad i vand” finder sted i Vadum Svømmehal i weekenden den 15.-17. juni. Her vil man lære at kontrollere sin vejrtrækning, samtidig med at man lærer teknikker til at opnå tryghed og glæde i vand.

– Det betyder jo, at de for eksempel kan boltre sig med børn og børnebørn og måske endda på længere sigt lære at svømme, forklarer Ulla Gatten Christensen.

På kurset er to undervisere til at hjælpe de max 10 kursister, der er på kurset. Kurset vil starte fredag aften med en kort introduktion til weekenden efterfulgt af en time i svømmehallen.

Både lørdag og søndag er der undervisning i halvanden time om formiddagen og halvanden time om eftermiddagen.

– Gennem den intense weekend vil det være nemmere for kursisterne at rykke sig, da der ikke er så lang tid imellem at de er i vandet, så det øvede vil nemmere kunne lagre sig i kroppen, forklarer Ulla Gatten Christensen, der har undervist på ugekurser for voksne, der kæmper med vandskræk siden 2005.

Kurserne har været på Gerlev Idrætshøjskole, hvor der er blevet undervist efter Gerlev-metoden, som blev udviklet på højskolen i 90’erne.

Gennem enkelte øvelser bliver kursisterne hjulpet til at opnå tryghed i vandet, og trygheden er fundamentet, der gør det muligt at lære at svømme.

Ulla Gatten Christensen har gennem sin opvækst altid været glad for vand og har brugt meget tid i vand.

Hun er opvokset tæt ved Vesterhavet og har i mere en 15 år svømmet i Aabybro Svømmeklub, hvor 10 af årene var som konkurrencesvømmer. Der var også her hun startede med at undervise i svømning – både begyndere og konkurrencehold

Tilmelding skal ske til ullagatten@hotmail.com.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close