Jammerbugt har Nordjyllands bedste erhvervsklima

0
Peter Rindebæk fra Bladt Industries er formand for Dansk Industris Aalborg-afdeling. ?Arkivfoto: Lars Pauli
Jammerbugt Kommune er for første gang den kommune i Nordjylland, der har den bedste service og de bedste forhold til at drive virksomhed. Det viser en opgørelse fra Dansk Industri.

Med en placering som den 23. bedste kommune i landet tager Jammerbugt titlen fra Rebild, der gennem det seneste år er faldet tilbage på listen.

Placeringen skyldes kommunens arbejde med at skabe god dialog mellem virksomhederne og kommunens politikere samt ansatte. Derudover har kommunen en hurtig og kompetent sagsbehandling af virksomhedernes miljøforhold og sygedagpengesager.

– Rebild og Jammerbugt Kommune har klaret sig rigtig godt i undersøgelsen de seneste år. Og det stemmer også godt overens med den dialog og det samarbejde, vi har med de to kommuner. Der er dog stadig områder i de to kommuner, hvor der tydeligvis er plads til forbedring. Det gælder for eksempel investeringer i veje og transport i Jammerbugt Kommune og brugen af private leverandører i Rebild Kommune, siger formand for DI Aalborg, Peter Rindebæk.

I Nordjylland er årets højdespringer Vesthimmerlands Kommune, der er gået fra en 65. plads til en plads som nummer 45.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close