Jagthundene viste deres kunnen

0
Christian Algren med den 3-årige hund, Liva. Foto: Flemming Dahl Jensen
21 Hunde med deres ejere inddelt i tre klasser, unghunde, åben klasse og veteranklasse og udfordrede hinanden ved kommunemesterskabet indenfor jagthunde.

Der blev konkurreret i fire discipliner, apport på land, lydighed, kanin slæb og apport i vand. Det var Moseby Jagtforeningen som stod for mesterskaberne, og det er noget, som foreningerne gør på skift.

Det er Glenn Jensen, som er hundeinstruktør på 6. år, der står for arrangementet. Han får dog hjælp af den nye hundeinstruktør i Moseby Jagtforening, datteren Karina Jensen. Hun har erhvervet uddannelsen som hundeinstruktør med eksamen i oktober.

– Jeg har altid interesseret mig for hunde, og vi er opvokset med jagthunde, så det var meget naturligt for mig at tage instruktøruddannelsen, fortæller Karina Jensen fra jagtforeningens klubhus på Rødhusvej.

Dommerne er på plads, og de giver de forskellige hunde og ejere point. En af disciplinerne går ud på, at der affyres et skud, og så skal man se, hvordan hundene reagerer på det.

– Det er vigtigt, man lære hundene i en meget tidlig alder om skud, fortæller dommer Torben Hjardemål fra Halvrimmen.

– Jeg tager allerede hundene med ud, når de er hvalpe, og så nærmer vi os skuddet langsomt, så hundene vænner sig til lyden. Det har for mig givet det bedste resultat, siger han.

Resultaterne for dette års skydning blev:

Vester Hjermitslev – Saltum fik holdmesterskab med 124 point.

Unghunde (Kan opnå 50 point):

1. Jesper Andersen med Ronja med 50 point.

2. Christian Løgtved Jensen med Alba fik 49 point.

Åben Klasse:

1. Esben Nielsen med Sussi fik 47 point.

2. Christian Algen med Liva fik 44 point.

3. Torben K Pedersen med Birk fik 35 point.

Veteran (Kan opnå 40 point):

1. Martin Roed med Robin fik 39 point.

2. Frederik Algren med Nova fik 38 point.

3. Geo Andersen med Wigga fik 37 point.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close