Høreapparater er mindre synlige end hørenedsættelsen

0
Knud Salvesen fra Aabybro havde knas med høreapparatet, så han var en tur forbi på åbningsdagen, hvor han fik en snak med Elisabeth Overdahl Pedersen, der er hørespecialist.
Budolfi Høreklinik har åbnet filial i Aabybro

Aabybro: – Faktisk bør man få checket sin hørelse allerede fra 40 års alderen.

Så enkelt er budskabet fra Heidi Thestrup Kock, Audiologist og direktør fra Budolfi Høreklinik, der har åbnet en filial på Torve Allé i Aabybro. Hun er derfor heller ikke i tvivl om, at høreklinikken har en berettigelse i Aabybro.

Og hun mener også, at der er al mulig grund til at være opmærksom på hørelsen og få et høreapparat, hvis en test viser, at det er nødvendigt.

– I dag er et høreapparat lille og diskret, så jeg plejer at sige, at høreapparatet er minde synligt end hørenedsættelsen, siger hun.

Men det handler ikke kun om høreapparater.

– Det er jo super vigtigt at passe ordentligt på sine ører, når man arbejder, går på jagt eller til koncert, fortsætter hun

– Vi ser jo blandt andet allerede nu eksempler på det, man kan kalde mpeg3-generationen, der ikke har passet helt godt nok på deres ører, når de hørte høj musik, supplerer Elisabeth Overdahl Pedersen, der er hørespecialist og den, der skal passe høreklinikken i Aabybro.

– Vi tilbyder derfor små hørepropper, der er designet specielt til den enkeltes ører og behov, forklarer hun.

– Og så opfordrer vi til, at hørelsen er noget, vi begynder at interessere os på på linje med andre skavanker, siger hun.

Budolfi Høreklinik samarbejder med ørelægerne på Budolfi Øre-, Næse- og Halsklinik i Nørresundby.

– Vi er uafhængige af leverandører, og samarbejdet gør faktisk, at ventetiden bliver kortere, hvis man skal henvises til en læge, forklarer Heidi Thestrup Kock.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close