God vind i sejlene på Gjøl

0
Skolelever fra Gjøl Skoles 4. og 5. klasse får den 17. maj den første lektion i jollesejllads og så kommer de igen den 24. og 31. maj. Kapsejllads.
Gjøl Sejlklub skyder blandt andet den første kapsejlads i gang 16. maj

Aktiviteterne i Gjøl Sejlklub kommer hurtigt efter hinanden i denne sæson med nye sejlere, kapsejllads og surferaktiviteter.

De ugentlige sejlladser for børn og andre vandhunde begyndte for et par uger siden, og desuden er foreningen i gang med et kursus for de af havnens brugere, der har brug for at have kørekort til speedbåd.

Jollesejlladserne og kortene til speedebåd hænger sammen på den måde, at klubbens instruktører og andre kan følge med de unge jollersejlere, når de sejler ud, hvor vind og strømforhold kan overraske uøvede sejlere, og hjælpe dem på ret kurs igen.

Den 16. maj skyder klubben den første kapsejllads i gang, og her kan alle klubbens sejlere deltage. Der er foreløbig planlagt endnu to kapsejlladser i løbet af sommeren.

Gjøl Sejlklub deltager desuden den 9. juni i det landsdækkende arrangement Vild med Vand, der også kaldes Havnens dag. Her vil nogle af klubbens medlemmer åbne deres båd for interesserede og eventuelt tilbyde en sejltur, hvis vejret indbyder til en sejltur den dag. Sideløbende er der tilbud om at komme ud i nogle af de mange forskellige joller, som klubben råder over. For de mindste nybegyndere er der optimistjoller og for de mere øvede er der nogle laserjoller og et par flipperjoller.

I klubbens surferafdelig er instruktørerne klar med rådgivning og surferbrætter, hvis nogen får lyst til at afprøve balanceevnerne på vandet. Her er den tidligere danmarksmester i freestyle for unge, Nicolaj Frederiksen, instruktør.

Sejlklubben har også et nært samarbejde med Gjøl Sjole, der har sat sejllads på skoleskemaet, på den måde at skolens 4. og 5. klasser i tre dage modtager undervisning i sejllads i den lokale sejlklub. Her får eleverne både teoretisk og praktisk undervisning i, hvordan en jolle skal rigger til og hvordan den skal sejles.

Klubbens formand Carl-Johan Dissing glæder sig over skoleelevernes interesse for at komme på vandet og blive fortrolige med vandet.

Det er virkelig noget, som glæder både børnene og mig at se, hvordan de hurtigt får en fornemmelse for vejr og vind i jollerne, siger Carl-Johan Dissing, der tilføjer, at det også falder godt sammen med Jammerbugt Kommunes markedsføring som Vandsikker Kommune.

Bag de mange aktiviteter står en bestyrelse, der nyder god opbakning af flere frivillige. Bestyrelsen består efter den seneste generalforsamling af formand Carl-Johan Dissing, næstformand Nicolaj Frederiksen, kasserer Joachim Danckert, og som menige medlemmer Frits Bredvig, Andreas Rodkjær Poulsen, Carsten Ramsing Eriksen og Thomas Kranker.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close