Gjøl Kro er reddet

0

Lokale skyder penge i den historiske bygning og bliver aktionærer
Selv om Gjøl Kro endnu ikke har haft åbent i 2017, så er den fremtidige drift af den historiske kro ved havnen sikret.
Med store lokalopbakning i ryggen er det nemlig lykkedes arbejdsgruppen at få solgt så mange aktier og samlet tilstrækkeligt med penge sammen til, at de har kunnet komme med et mundtligt bud, som de nuværende ejere af kroen har sagt ja til.
Og det lykkedes blandt andet, fordi en borger, der ønsker at være anonym, har sagt ja til at stille den garanti for et realkreditlån på en million kroner, som realkreditinstituttet krævede, før andre kunne overtage lånet fra kroens ejere.
Det oplyser Rene Poulsen fra arbejdsgruppen.
– Vi er nu ved at få sat aftalen på papir, men den er betinget af, at vi finder en forpagter, ligesom overtagelsen af kroen ikke sker, før der er en forpagter, siger Rene Poulsen.
Egentlig var der fundet et par, nemlig Ulla Bergholdt og Jesper Lynge fra Cafe Lindholm Høje, men de valgte, inden økonomien bag en overtagelse af Gjøl Kro var på plads, i stedet at rejse til Livø.
– Der er ingen bad feelings her fra. De havde jo sagt op på Lindholm Høje og skulle være sikre på at kunne starte et nyt sted, siger Rene Poulsen.
– Men som vi kan høre snakken og interessen, så mener vi helt sikkert, at vi finder en forpagter, understreger han.
Arbejdsgruppen var via aktiesalg og garanti for realkreditlånet rejst midler for cirka 2,5 millioner kroner på blot tre måneder.
– Der har været en helt enorm opbakning, og vi har virkeligt kunnet mærke, at Gjøl-boerne brænder for, at der skal være en kro på Gjøl, og vi er 100 procent sikre på, at det er der også fortsat, siger Rene Poulsen.
Opbakningen betyder også, at der er penge til at forbedre stedet, da der skal males og væltes en væg.
– Men hvis man stadig har lyst til at støtte, så er man meget velkommen, da der så bliver flere penge til at forbedre kroen endnu mere, siger Rene Poulsen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close