Gaveregn fra Lions Club i Vadum fejrede 40 år

0
Næstehjælperne fra Aabybro fik donation fra Lions Club Vadum. Arkivfoto
Normalt er det jo fødselaren, der får gaver, men i Lions Club Vadums tilfælde er det fødselaren, der er den glade giver.

Lions Club Vadum har nemlig fejret sin 40 års fødselsdag 27. maj.

Det skete ved, at der blev uddelt kagemand til dagplejer og børnehaver i Vadum og Nørhalne.

Og ikke mindst i form af større pengegaver, der blev overrakt ved en reception i Vadum Kirkecenter.

De seks donationer gik til: De Flittige Feer, v/Edith Nielsen, der fik 1.200 kroner, Næstehjælperne Jammerbugt v/Ruth Andersen, der fik 6.000 kroner, Vadum Aktivitetscenter v/Herdis Anholm / Lisbeth Christensen, der fik 2.500 kroner, Aalborg Universitetshospital Opvågningen Nord for børn v/Dorthe Jakobsen fik 15.000 kroner, Plejehjemmet Solvang v/Vivi Dølby fik 19.881 kroner og sognepræst Jens Chr. Meldgaard fik 2.400 kroner.

– Og så har vi opfordret foreninger og enkeltpersoner til at søge om donationer, fortæller Tage V. Andersen.

Moderklubben er Lions klub Lindholm, som var medvirkende til, at klubben i Vadum blev igangsat 27. maj 1978.

Lions, der blev oprettet i USA i 1917, kom til Danmark i 1950. I dag er der godt 300 klubber med tilsammen knap 7.000 medlemmer, og klubberne donerer årligt 35 – 45 millioner kroner til humanitære formål, oplyser Tage V. Andersen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close