Frisør i hjemlige rammer

0
Sofie Sandahl Jakobsen i den helt nye salon i hjemmet på Torngårdsvej.
Sofie Sandahl Jakobsen har åbnet ny salon på Torngårdsvej

Aabybro: Sofie Sandahl Jakobsen slog i sidste uge døren op til sin helt nye salon på Torngårdsvej 104 lige udenfor Aabybro.

Hun har ikke langt til arbejde, for salonen ligger lige midt i hende og ægtefællen Tom Jakobsens hus

Kodeordet er “fleksible åbningstider,” fortæller hun.

– Jeg tror, at der er rigtigt mange, der for eksempel gerne vil til frisøren på vej til arbejde, så derfor vælger jeg at åbne tidligt om morgenen og til forholdsvis sent, siger hun.

– Men i øvrigt kan folk ringe og spørge, og så finder vi ud af noget, siger hun.

Netop det der med at få en travl hverdag til at gå op, er nemlig noget, den uge frisør og mor til tre, kender alt til.

Derfor er hun også særskilt glad for, at den nye salon er blevet placeret i hende og ægtefællen Tom Jakobsens hus.

– Det er den helt perfekte løsning for os som familie, at jeg ikke skal ud og køre for at komme på arbejde, og Tom har jo også virksomhed her i bygningen, så der er altid nogen, når børnene kommer hjem, siger hun.

Målgruppen er fra små børn til voknse.

– Jeg er klar til det hele fra børneklipninger, farvning og til store, flotte frisurer til fest, smiler hun.

Sofie Sandahl Jakobsen, der i øvrigt er datter af to frisører i det østjyske, blev uddannet frisør i 2006, og hun har lige siden arbejdet i forskellige saloner. Sidst i Fjerritslev.

– Nu glæder jeg mig til at lære lokalområdet her ved Biersted og Aabybro at kende.

– Folk skal nok lige opdage, at jeg er kommet, men mon ikke det nok skal komme – ikke mindst når de opdager, at det, at jeg heller ikke skal ud i byen og betale husleje betyder gode priser, smiler hun.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close