Fornem hæder til Aabybro HK

0
Det var ved mandagens Dansk Håndbold Award, at Aabybro HK modtog den flotte hæder. Foto: Mary Fonden
AABYBRO: Kronprinsesse Mary og håndboldstjernen Mikkel Hansen hylder fællesskabet i Aabybro HK med “Antibulli-prisen”.

Det var mandag aften, at de to satte fokus på sammenhold, rummelighed og fællesskab i børnehåndbolden til Dansk Håndbold Award.

Kronprinsessen og Mikkel Hansen overrakte prisen til U 12-spillerne Lucas Nørgård Sobczak Dahl og Freja Klimt Johannesen samt tid- ligere træner for U 14, Pernille Skov Nielsen, som indstillede Aabybro HKs børneafdeling til Antibulli-prisen.

Til vinderne sagde Kronprinsesse Mary:

– I har opbygget en kultur, hvor det at være sammen og have det sjovt kommer først, og hvor der ikke er én, men mange måder at måle succes på. I anser udvikling og trivsel som to sider af samme sag, og jeres ambition er, at håndbold skal være sjovt og udfordrende for den enkelte uanset niveau.

Mikkel Hansen supplerede med ordene:

– I Aabybro bakker ungdomsspillerne op om de yngste spillere – både når der heppes fra sidelinjen, og når et enkelt holds sejr bliver fejret som hele klubbens. I træner selvfølgelig en masse håndbold, men sangskrivning, menneskepyramider, tårne af pasta og skumfiduser er også noget af det, I samles om i klubben. Aabybro Håndboldklub har med andre ord et sammenhold i topform.

Antibulli-prisen blev uddelt første gang til Dansk Håndbold Award.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close