Foredrag om et aktivt liv

0
Biersted/Nørhalne Lokalhistoriske Forening har onsdag den 19. marts haft foredrag på Nørhalne Skole med knap 100 deltagere, hvor Poul Østergaard fortalte om sin barndom, ungdom og voksenliv frem til idag, hvor han er 70 år.
Mandag den 19. marts havde Biersted/Nørhalne Lokalhistoriske Forening en foredrags aften på Nørhalne Skole, hvor Poul Østergaard fra Nørhalne fortalte over emnet: Vejen gennem livet, hvor tilfældigheder har haft stor betydning og indflydelse på hans liv.

Poul Østergaard er født i 1948 og voksede op sammen med sine 3 søskende. Forældrene havde et landbrug på Engvej 77. Ved siden af Poul Østergaards hjem på Engvej boede Johannes Nielsens (Nørhalne VVS) forældre, og de 2 drenge har leget sammen og fulgtes ad, når de skulle i skole. Derfor har de 2 været hinandens bedste kammerater lige fra barndommen af.

Skolegangen foregik på Nørhalne Skole. Indskolingen i 3 år og derefter Vestre Skole, hvorefter 6. og 7. skoleår foregik på Biersted Skole. Da skolen ikke havde Poul Østergaards store interesse, bortset fra regning og matematik, så blev det kun til 5 måneder på Aabybro Ungdomsskole.

Efter skoletiden blev det til job som daglejer og kontrolassistent i en alder af 15 år. Som 17 årig blev Poul ansat som fodermester først hos Anne Lise og Jens Callisen og derefter hos Karen og Sigurd Aaen.

Som 20 årig meldte han sig til kurser på Sandmoseskolen, hvor han lærte om forskalling, jernbinding og kloak. Med disse kurser i ryggen var tiden kommet, hvor Poul gerne ville prøve noget nyt udenfor landbrugsverdenen. Det blev til job på sjælland på flere byggepladser. På et tidspunkt var han uheldig med foden og kunne ikke deltage i arbejdet, men formanden spurgte, om han ikke kunne køre med ham rundt til de forskellige arbejdspladser og hjælpe til. Kort efter blev Poul tilbudt at blive selvstændig formand med egen firmabil. Desværre gik byggefirmaet i betalingsstandsning, og Poul Østergaard fik herefter arbejde hos Per Aarleff, Aarhus, hvor arbejdspladsen blev Fyn, hvor der skulle laves pæleramning til højspændingsmaster.

I 1972 byggede Poul Østergaard hus på Gustav Zimmersvej. Og året efter flytter hans hustru Birgith, som han havde mødt på Fyn, ind i huset. Ægteparret stiftede familie, og derfor var det hensigtsmæssigt at få arbejde tættere på bopælen. Det blev til 5 år som vejformand ved Aabybro Kommune, hvorefter entreprenør Erling Nielsen ville afhænde sin forretning, og dette blev grundstenen til Poul Østergaards virksomhed Aabybro Entreprenørforretning, som han senere i 2009 afhændede til sin søn.

Poul Østergaard køber i 2000 jord i Aabybro til udstykning af 56 boliger og sammen med Johannes Nielsen stifter han i 2002 et selskab, der bygger huse og andelsboliger i Aabybro. Faarup Sommerland, Aalborg Fjernvarme, Gjøl Fjernvarme og Tryg ledning fra Nørhalne til Aabybro har været blandt de mange store arbejdsopgaver, som Aabybro Entreprenørforretning har udført.

Poul Østergaard bruger nu tiden på udstykning af byggegrunde i Nørhalne til gavn for Nørhalnes byudvikling. Fritiden går med ski- og solferier, golf og badminton + børn og børnebørn.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close