Folkedansere fra Biersted besøgte Birkelse

0
Lene Christensen ledte an. Foto: John Andersen
Et fyldt Hjorts Hus i Birkelse, var 15. marts rammen om et besøg af Biersted Folkedanserne, og Birkelse Pensionistforenings medlemmer kunne nyde opvisningen af de dygtige dansere under ledelse af Lene Christensen.

Lene Christensen fortalte om de enkelte danse, om hvor de stammede fra, for enhver egn i Danmark har sine traditioner for folkedans, og fortællingerne blev krydret med lidt forklaring om enkelte af de utroligt flotte dragter.

Efter første afdeling af dansen, samledes man med danserne til kaffebord, og efter kaffen kunne man igen nyde en stund med de danseglade gæster.

Biersted Folkedanserne er en forening, som har en lang historie som startede i 1976 da en kreds af danseinteresserede i Biersted og Aabybro begyndte at danse folkedans i Biersted under LOF.

I dag er foreningen meget aktiv, foruden en ugentlig foreningsaften, optræder medlemmerne ved mange arrangementer rundt om i landsdelen, herudover plejes de mange venskabsforeninger, enten ved besøg hos dem eller de besøger Biersted.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close