Flere end 500 hold til Nørhalne Cup

0
Flere end 500 hold deltager i Nørhalne Cup. Arkivfoto
For 4. år i træk kan Fremad Nørhalnes internationale ungdomsturnering i fodbold, Nørhalne Cup, byde på et stævne med deltagelse af flere end 500 hold – mere præcist 514.

Det betyder, at de gæstende spillere, trænere, holdledere og forældre rykker ind i stort set hele Jammerbugt Kommune under stævnet, som spilles fra 10. til 12. maj, og det betyder overnatning på feriecentre samt moteller og vandrehjem. Samtidig benytter Nørhalne Cup ikke færre end 304 klasseværelser på kommunens skoler til overnatning.

– Det kan lade sig gøre takket være skolernes serviceleder og øvrige personale. Vi er glade for det gode samarbejde, vi har med skolerne, siger Per Jeppesen, cup manager.

Samtidig roser han de mange medhjælperklubber for at lægge sig i selen for at sikre så god en afvikling af den store begivenhed som muligt.

Det er Jetsmark, Aabybro, Skovsgaard, Brovst, Øland-Halvrimmen, Biersted, AaB, Vestbjerg, Vadum og Sulsted,

– Der skal mange frivillige til for at kunne gennemføre en turnering som denne. Der er opgaver som bespisning, vagter på skoler og hjælpere ude på stadions, understreger Per Jeppesen.

Som noget nyt sørger Jetsmark IF også for hjælpere til et stort spisetelt på Grønhøj Feriecenter, hvor Nørhalne Cup har indkvarteret 700 nordmænd.

– Her tilbyder vi fælles spisning for holdet i teltet, hvor de tidligere har spist i deres lejligheder, eller er blevet kørt til Aabybro for at spise til aften, og det sparer vi dem nu for, siger Per Jeppesen.

Han oplever, at stadig flere norske og svenske gæster er begyndt at vælge overnatning på skoler frem for i feriecentre, da det er billigere.

– Men heldigvis er der stadig mange, der vælger hoteller og feriecentre, siger han.

Nørhalne Cup har igen i år været i den lokale brugsforening og købt stort ind, og varerne kommer i en lind strøm til Nørhalne Hallen og distribueres ud derfra

– Bag det arbejde står en stor flok frivillige fra byen samt det altid solide C-hold, som giver den gas i disse dage. Nørhalne by og klub er sammen med vores samarbejdspartnere ved at være klar til Nørhalne Cup, og vi glæder os til at komme i gang, siger Per Jeppesen.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close