Facebook-gruppe samler indbyggere på Gjøl

0
Arkivfoto: Torben Hansen.
“Min bil er gået i stykker. Er der nogen, der kører til Aabybro?”. “Der er vel ikke nogen på Gjøl, der har en stok, de ikke bruger? Det er til min far”.

Ovenstående er blot et lille udpluk af de mange opslag på Facebook-siden Gjøl – en by med liv, der er meget livlig. Næsten alle opslag får et eller flere svar, og nogen får rigtig mange.

Og Facebook aktiviteten afspejler virkeligheden, siger Lars Borberg, der har boet på Gjøl siden 1972.

– Folk er rigtig gode til at hjælpe hinanden her ovre, og Facebook har jo gjort det hele meget nemmere. Tidligere var der brugsens opslagstavle, der forbandt folk her ovre. Jeg havde selv for nylig nogle tagplader til overs, som jeg lagde på Facebook, og vups – så sad de på et skur ovre i den anden ende af byen, siger han.

Indtil 1930’erne var Gjøl en ø i Limfjorden, og selvom øen har været landfast i mange år, kan fortiden stadig spores.

– Det er en øbo-kultur, vi har her ovre. Det, at Gjøl i en ikke så fjern fortid var et afsondret sted, hvor man var henvist til hinanden, sætter stadig sit præg. Da troldefabrikken brændte i 1998 var det nærmest ikke nødvendigt at tilkalde brandvæsenet, siger Lars Borberg.

Tilflytningen til Gjøl har ifølge tal fra Jammerbugt Kommune ligget nogenlunde stabilt de seneste år. Sidste år flyttede 111 borgere til Gjøl, og det kan man nok i et eller andet omfang takke de meget aktive Gjøl-borgere for. Det var truslen om at lukke skolen på Gjøl, der fik indbyggerne til at organisere sig.

Ved et yderst velbesøgt borgermøde i foråret 2014 blev der nedsat grupper for stort set alt, Transportgruppe, bosætningsgruppe, børnegruppe, sundhedsgruppe, troldemuseumsgruppe og så PR-gruppen. Som mange andre små skoler overlevede Gjøl Skole på grund af projektet Liv i By og Skole, men arbejdsgrupperne består den dag i dag.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close