Danmarks Dejliste Festival indtog Gjøl

0
Elever fra Gjøl Skole på scenen.
Fredag 1. juni kunne man med rette sige at GJØL er en by med liv.

Danmark Dejligst Festival var kommet til Gjøl, og Gjølboerne havde sørget for det helt rigtige vejr til at feste i.

Festen startede med, at 6. klasse fra Gjøl skole gav den gas fra scenen, og i det alen lange program var indlagt en surpricepremiere, hvor overraskelsen var en ny Gjøl sang, skrevet af en Gjølbo, Lone Vad Dam og med melodi af Bjarne Carlsen. Den blev fremført af alle elever fra Gjøl skole.

Efter disse lokale indslag, kunne Gjølboerne byde velkommen til den første solist på scenen, Rasmus Nøhr med band, som gav alt hvad de havde i sig i varmen

Festivalen fortsatte med en lang række kendte kunstnere.

Hvis man trængte til at hvile trommehinderne, kunne man gå lidt væk fra scenen og nyde de mange andre ting som skete på pladsen, her var mulighederne mange, kræmmermarked, hoppeborg og flere muligheder for at slukke tørsten, øl, vand eller kaffe, Ryå Is var også på plads med deres berømte is.

Festivalen var arrangeret af Danmark Dejligst og PR gruppen Gjøl – en by med liv.

Tekst og foto: John Andersen

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close