Dagli’ Brugsen i Birkelse skal have ny uddeler

0
Dagli’ Brugsen i Birkelse har gennem det seneste stykke tid kæmpet med økonomien. Nu skal man også finde en ny brugsuddeler.?Arkivfoto: Andreas Falck
Det er ikke lang tid siden, at brugsforeningen bag Dagli’ Brugsen i Birkelse eftersøgte initiativer til at redde butikken efter en periode med for lav omsætning.

Ved siden af de kommende ændringer kommer der også et nyt ansigt i brugsen. Uddeler Jens Nøhr har nemlig valgt at stoppe i sin stilling som brugsuddeler.

– Vi har været glade for Jens gennem de 18 år, hvor han har været i brugsen. Han har gjort en kæmpe indsats og har kæmpet sammen med os gennem fem år med underskud. Han har været god til at lave skarpe priser i brugsen og fået tingene til at hænge sammen, fortæller bestyrelsesmedlem i brugsforening Anders Kaa.

Den nye brugsuddeler skal starte den 1. oktober. I samarbejde med Coop er brugsforeningen dermed på jagt efter en ny person til at stå i spidsen for nærbutikken i Birkelse.

Ovenpå en periode med for lav omsætning og bud på nye initiativer håber man derfor på at få nye øjne på brugsgerningen, når der i forvejen skal en ny til.

– Vi skal have en person, der kan komme med nogle nye tiltag og se tingene an på en lidt anderledes måde.

– Der er jo en bestyrelse bag, der kommer med tiltag og forslag, men vi er ikke professionelle købmand. Så vi leder efter en, der måske kan se nogle nye muligheder i vores brug, lyder det fra Anders Kaa.

Jagten på en ny uddeler stopper dog ikke de initiativer, som er sat i søen for at få brugsen på rette spor.

– Vi holder os til planen og kigger fortsat på de tiltag, som vi har fået forslået af borgerne, slutter bestyrelsesmedlemmet.

Ovenpå et borgermøde i juni besluttede man sig for at skrive ugens omsætning på en tavle i brugsen, så kunderne kan følge økonomien i Dagli’ Brugsen Birkelse.

Derudover kigges der på at etablere brugskonti, som borgerne i Birkelse kan sætte penge ind på og handle for.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close