Børnehave i Biersted til påskefrokost

0
Børnene nød påskefrokosten.Privatfoto
Børnehuset Biersted havde fredag 16. marts fornøjelsen af at byde børnene på påskefrokost på Biersted Kro.

Dog blev de mindste børn, samt specialgruppen, sparet for gåturen og blev i børnehaven, hvor kroen i stedet leverede menuen.

Tiltaget kunne lade sig gøre, fordi forældrebestyrelsen besluttede at bruge de resterende penge fra en afsluttet ordning med eftermiddags, og fordi børnehavens ledelse gerne ville bidrage økonomisk.

Derudover var der stor opbakning med hjælpende hænder fra både forældre og bedsteforældre samt selvfølgelig personalet.

Det var en stor oplevelse for de mange festklædte børn, der nød det i fulde drag, og som talte længe om, at de skulle på rigtig restaurant. Biersted Kro var den perfekte ramme, og børnene følte sig rigtig kræset om med en flot og børnevenlig buffet, efter at have samlet appetit af gåturen.

– Det var dejligt, at dette kunne lade sig gøre, med et lokalt og serviceminded spisested som kroen, der straks sagde ja til idéen, oplyser Mona Eksteen Nørgaard fra forældrebestyrelsen i Børnehuset Biersted.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close