Børn med særlige vilkår havde en skøn tur

0
De fandt hurtigt hinanden, børnene med særlige vilkår, og det er præcis et af turens formål.
55 børn og voksne var med, da netværket for børn med særlige vilkår igen besøgte Ønskeland på Øland.

Denne gang havde arrangørerne valgt at afholde en weekend med overnatning.

– Det gjorde vi, fordi disse børn ganske ofte ikke kommer på overnatning, kan være med på spejdertur og sågar heller ikke kommer med på skoleudflugter, forklarer en af netværkets medlemmer, Vivi Møller Ahmio.

– Derfor er Ønskeland også lige det, vi har brug for, fordi deltagerne blev indkvarteret familievis, så børnene kunne trække sig, hvis de havde brug for en lille pause.

Udover overnatningen var arrangementet som sidste år, fortæller Vivi Møller Ahmio.

– Vi havde de samme arrangementer som sidste gang, og det vil også være vores koncept fremover, da forudsigelighed er meget vigtig for disse børn. De har noget at forholde sig til. For eksempel var der denne gang også hyret klatreinstruktører, og de ville prøve noget nyt, at de skulle klatre og gynge et andet sted end sidste, men de måtte pille det ned og sætte det op i selvsamme træ som første gang, da børnene blev med at efterspørge det, fortæller Vivi Møller Ahmio, der dog ikke vil afvise, at der bliver lavet forskellige justeringer af arrangementet i fremtiden.

Hun og de øvrige arrangører var rigtigt godt tilfredse med turens forløb.

– Der blev igen skabt nye relationer, både blandt børn og de voksne. Der summede en ro og forståelighed blandt alle. Det var en fryd at se børnene skabe kontakt og have lov at være den de er, med alt hvad det indebærer. De voksne udvekslede erfaringer og historier med hinanden, siger hun.

Særligt en episode gjorde indtryk.

– Jeg overværede i mad køen to drenge på cirka otte år snakke. Den ene siger; det her er for børn der har nogle særlige behov, jeg har selv adhd. Den anden dreng siger ; det har jeg også.. såkan vi jo godt være venner, og de to hang så sammen resten af turen, smiler hun.

Turen var arrangeret af Ann Flou, Sanja Aagaard og Vivi Ahmio.

De er alle tre enige om, at det hårde arbejde med at søge sponsorer og fonde samt arrangere er det hele værd.

– Vi får hjælp af de mange frivillige der melder sig, og folk kontrakter os på gaden efter første arrangement, og vil gerne hjælpe. Ønskeland stiller også op med et godt værn af frivillige og har de helt perfekte rammer for os.. der er nemlig plads til at være, plads til at være fysiske, plads til ro, plads til alle, siger hun.

Arrangementet er kommet i stand med lokale sponsorater fra blandt andet Nordea Fonden, Nybolig Aabybro, Resolut Rengøring og BUPL.

– Vi håber selvfølgelig, at andre har lyst til at sponsorere os, så vi har råd til det næste arrangement, der er 29. september, slutter Vivi Møller Ahmino.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close