Bjarne fra Aabybro er bedste 7-Eleven købmand

0
Bjarne Jensen står i spidsen for tre 7-Eleven-butikker, bl.a. i Aabybro

Købmand Bjarne Jensen, der står i spidsen for tre 7-Eleven-butikker ved Shells servicestationer i Hjørring, Nørresundby og hjembyen Aabybro, er efter flere års nomineringer netop blevet kåret til årets købmand blandt alle 7-Eleven-butikker på landets Shell-stationer.

Nordjyden Bjarne Jensen har 11 år på bagen som købmand i 7-Eleven, og ved et nyligt afholdt rigsmøde for alle købmænd i kæden blev Bjarne Jensen hædret med prisen som “Årets købmand” i Shell-delen af 7-Elevens butikker. Prestigen ved kåringen var ekstra stor i år, hvor prisoverrækkelsen skete under overværelse af Odd Reitan, stifter og ejer af Reitangruppen, der er selskabet bag 7-Eleven i Skandinavien.

– Det er rigtig fedt, at jeg endelig kunne stå med dén pris i hånden. Jeg er virkelig glad og stolt, men når det er sagt, så kan jeg på ingen måde tage æren alene. Uden mit fantastiske team kunne jeg ikke holde den standard, vi er kendt for i vores butikker, fortæller en glad og stolt Bjarne Jensen.

Bjarne Jensen har flere gange før været nomineret for sine høje standarder i sine butikker, og i år lykkedes det endelig at gå hele vejen.

Smittende humør

Fra 7-Elevens bagland lyder begrundelsen for kåringen af Bjarne Jensen, at han som købmand har præsteret at have fantastiske butiksstandarder på alle tider af døgnet, og at han med sit smittende humør er vellidt blandt sine kolleger.

– Bjarne Jensen har opnået fantastiske resultater i løbet af sine 11 år i 7-Eleven. Han er positiv og ser muligheder, hvor andre ser udfordringer. Noget som gør Bjarne meget vellidt blandt sine ansatte. Samtidig er Bjarne en ambassadør, der formår at brande 7-Eleven i lokalområdet, og ikke mindst leve op til de høje standarder, han sætter for butikkerne. Alt sammen meget imponerende og noget, vi nu belønner ham for, siger Hans Christian Aagaard, salgschef i 7-Eleven.

Bjarne Jensen brænder for det gode købmandskab, og intet er overladt til tilfældighederne i hans butikker. Han er kendt for at ville udvide sit forretningsområde, og selvom den hårdtarbejdende købmand i marts i år overtog sin tredje butik, er han parat til flere.

– Jeg er klar på endnu mere ansvar og til at stå i spidsen for flere butikker, hvis muligheden byder sig, fortæller Bjarne Jensen og fortsætter:

– I 7-Eleven går vi meget op i, at kunden er den øverste chef, og det er en værdi, som jeg også selv gør mit ypperste for at efterleve. Derfor betyder det også meget for mig, at mine medarbejdere har samme indstilling. Især fordi det lige så meget er dem, som det er mig, der skal tilbyde vores kunder en høj service. Det har de virkelig også gjort, og jeg er meget stolt af dem.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close