Birkelse samler ind gennem cykelløb

0
Cykelløbet er efterhånden en tradition. Her er det i gang i 2014.?Arkivfoto
Den 18. august afvikles Jammerbugt Cykelløb 2018.

Arrangørerne er Birkelse IF og Aktivgruppen i Birkelse, som i fællesskab har stået bag arrangementet gennem godt 15 år. Her står idrætsforeningen for eksempel for indsamling i forbindelse med løbet.

– Vi beder om, om I vil give en skilling for hver kørt kilometer til den person, som aflægger jer et besøg, og endelig kan I selv rette henvendelse til en af de personer, der cykler med, for at give en skilling. Det kan være et fast beløb, men det kan også være et beløb per kilometer. De penge, Birkelse IF på denne måde samler ind, går ubeskåret til idrætsforeningen. Jeg håber, at når der bliver ringet på jeres dør, og I bliver bedt om at støtte sagen, vil tage godt i mod dem, lyder det fra Karl Schrøder fra Aktivgruppen.

Aktivgruppen samler penge ind fra blandt andet erhvervslivet i Jammerbugt Kommune.

– Vi har mange cykelryttere, der kommer for at cykle for os. De kommer fra elle dele af kommunen – Saltum, Biersted, Nørhalne, Kaas, Aabybro, Pandrup, Brovst, Skovsgård, Halvrimmen, Arentsminde, Birkelse, og sågar også fra Aalborg, siger Karl Schrøder.

Aktivgruppens indsamling doneres videre til syge børn, plejehjem og skoler i Jammerbugt Kommune samt andre, der akut har brug for en økonomisk hjælpende hånd.

Cykelløbet er blevet arrangeret gennem 18 år, og der er doneret flere hundrede tusinde kroner gennem den periode.

– Vi håber på at se mange mennesker på pladsen. Efter cykelløbet vil der være gratis mad og læskedrikke. Der vil være amerikansk lotteri, og endelig vil der være initiativpris til nogle mennesker, der for Birkelse har gjort et godt stykke arbejde, lyder det.

Derudover samles der også ind til Birkelse Plejecenter.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close