Besøg i landbohaven

0
Velkomst ved Gurli Nørregaard.Foto: John Andersen
Haveselskabet i Aabybro havde onsdag 12. juli indbudt til at besøge en flot landbohave hos Ulla og Tommy Borup på Tranumvej.

Gurli Nørregaard bød på vegne af Aabybro Havekreds velkommen til besøget i Ulla og Tommy Borups, og havekredsen overrakte værtsparret en gave som tak for invitationen.

De cirka 70 gæster, som havde taget imod invitationen, kunne så spadsere rundt i den utroligt flotte og velholdte have, og man kunne nyde kaffen på en af de mange siddepladser rundt om i haven.

Det er en have, der bugner af mange forskellige træer, planter og buske, og endvidere var der mange flotte ting i både sten, beton og træ, fremstillet af Tommy Borup.

Udover at holde haven laver han disse kunstværker, og også den kvindelige del af familien er meget kreativ, hvilket kunne ses på de mange ting i patchwork og stenmaling, som også var udstillet.

Havekredsen minder om plantemarkedet hos Britta Mulin i Ryaa 2. september.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close