Amerikaner fandt sin oldefars grav i Aabybro

0
Ægteparret fra Arizona på besøg på besøg i Aabybro. Privatfoto
– For nogle uger siden fik jeg som kirkeværge ved Aaby kirke en henvendelse pr. mail fra Maggie og David Jensen fra Phoenix i Arizona, USA. De skulle på krydstogt i Østersøen, og ville tirsdag den 22.5. anløbe Aalborg i ca. 5 timer, og David har gennem mange år haft et stort ønske om at se hvor hans oldefar i sin tid blev begravet på Aaby kirkegård.

Sådan starter Jens Dige fra Aabybro sin fortælling, som han gerne vil dele med Aabybro Postens læsere.

Davids oldefar var født i Biersted, Jens Peter Jensen (1852-1907), men boede med sin familie som fæstehusmand under godset “Birkelse” på “Perleraden” i den sydlige udkant af Store Vildmose – i dag hedder vejen Skovlundvej. Lokalt havde de fleste dengang tilnavne – det var helt almindeligt, og Jens Peter blev kaldt “Grøvter-Jens Peter” ! Der var en stor børneflok, blandt drengene var bl.a. foruden Davids farfar – også Salomon Jensen som giftede sig med Frederikke Jensen, og de overtager ejendommen da Jens Peter dør. Frederikke og Salomon bliver forældre til bl.a. Jens Otto Jensen (1916) og Karl Erland Jensen (1917), som mange stadig husker fra bybilledet. Salomon dør af lungebetændelse i 1921, kun 35 år gammel.

Af den ældste tilgængelige kirkegårdsprotokol fandt jeg Jens Peter Jensen – han blev begravet i “kvarter K” – stedet var ikke til at stedfæste nøjagtigt, men af andre navne fra protokollen kunne jeg huske hvor gravstedet nogenlunde var, så området fandt vi ca. Og Davids glæde var ubeskrivelig over at se stedet denne solskinsdag – og stor var hans overraskelse da han også kunne se Salomons mindesten stadigvæk, og vi siden kunne køre til “Perleraden” for at fornemme stedet hvor familien havde levet. Ejendommen blev nyopført i 1912, men højmosen er forsvundet, – de stærke venerationer var synlige da han beskedent tog i dørhåndtaget.

– Vi lever en en tid, hvor flere og flere vælger at “alle spor skal slettes” – man vil ikke være til ulejlighed for pårørende på nogen måde. Det sidste er selvfølgelig en privat sag, tilføjer Jens Dige.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close