Ældrerådet på valg

0
Ældrerådet skulle høres også, da tre kommunale plejecentre som her i Hune blev lukket. Arkivfoto: Martin Damgård
Snart skal ældre til stemmeurnerne for at vælge det næste Ældreråd i Jammerbugt Kommune. Fra 17.-24. oktober kan ældre borgere stemme om, hvem der skal repræsentere dem i de næste fire år.

Der står i kommunale bestemmelser, at Ældrerådet skal høres i alle sager, der vedrører de ældre. Netop derfor mener Walther Lundis, formand for det nuværende Ældreråd, at rådet spiller en rolle.

– Ældrerådet er absolut vigtigt for Jammerbugt Kommune. Vi har jo høringssvar på alt, der vedrører ældre i kommunen.

– Det kan være hvilke hjælpemidler, der skal bruge, nedlæggelse af plejecentre og alle andre fornødne ting, der bruges til ældreområdet, siger Walther Lundis.

Både i sagen om lukningen af de tre plejehjem i Jammerbugt, hvor især Hune trak overskrifter, men også mindre sager om prisen på de ældres mad og forhold er Ældresagen blevet hørt både af kommunalbestyrelsen og af pressen.

Walther Lundis håber, at det nye ældreråd, som han i øvrigt selv stiller op til, vil fortsætte dialogen med kommunen, som han og resten af Ældrerådet har etableret.

– Der har været godt og konstruktivt samarbejde med social- og sundhedsvæsnet samt kommunen generelt, siger Walther Lundis.

Han ønsker ikke at nævne et konkret eksempel, hvor Ældresagen har udøvet deres indflydelse, men han forsikrer til gengæld om, at der er blevet kæmpet for at forbedre livskvaliteten for de ældre i kommunen.

– Vi har jo arbejdet hen mod et “værdigt liv for de ældre”, og det håber jeg da også på, det næste ældreråd vil arbejde hen mod, siger Walther Lundis.

Ældre over 60 kan stemme på de 21 andre kandidater pr. brev fra 17.-24. oktober. I Jammerbugt er man endnu ikke gået over til at digitalisere afstemningen, men Walther Lundis vil ikke udelukke, at computeren til næste ældrerådsvalg overtager platformen for afstemninger.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close