Aabybro Viseklub fik storslået første aften

0
Tonerne fyldte aulaen i Kultur- og Erhvervscentret, da Aabybro Viseklub havde deres første viseaften for offentligheden.?Foto: Henrik Louis
Den 6. september viste Aabybro Viseklub for alvor sit ansigt i byen, da foreningen afholdt deres første viseaften. I et velbesøgt Jammerbugt Kultur- og Erhvervscenter viste viseklubbens deres talenter efter de første øveaftener efter foreningens opstart.

Anne Sofie Klemar er formand og har været med til at starte Aabybro Viseklub op efter et lignende projekt i Aarhus.

– Det er utroligt, at Aabybro ville tage imod os sådan. Folkene i viseklubben var så glade for interessen. Det var så dejligt. Det blev, som vi allerbedst kunne håbe, fortæller hun.

Hun er oprindeligt fra Aabybro, men har boet en årrække i Aarhus. Her var hun en del af en viseklub, hvilket hun så manglede, da adressen igen blev i Aabybro.

Derfor var det stort for hende, at 130 gæster deltog i klubbens første viseaften – foruden de 10 fra Aabybro Viseklub.

– Og så vi fik stående applaus til sidst. Det var fantastisk, at alle kunne gå hjem på den oplevelse, siger hun.

Viseklubben håber på at holde seks viseaftener om året. Den næste er i oktober, hvor fire musikere fra Visens Venner i Randers gæster Aabybro.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close