4. klasser med i kend dit land

0
4. klasser er med i et nyt projekt.Pressefoto
Danmarks børn skal kende deres eget lands mangfoldige natur, kultur og historie. Derfor bliver cirka 3.000 elever fra 4. klasser i ni kommuner på busture rundt i landet med projektet Kend dit land. Heriblandt er 140 elever fra Jammerbugt Kommune.

Eleverne får blandt andet mulighed for at besøge Nationalmuseet og Det Kongelige Teater.

– Det vigtigste i projektet er den almene dannelse. Det er medvirkende til, at eleverne opnår en samhørighedsfornemmelse med resten af Danmark og de kulturinstitutioner, som er vores alles. Det Danmark, som til tider kan føles langt væk, når man vokser op i en smuk, stolt vandkantskommune, siger formand for børne- og familieudvalget Ulla Flintholm.

Derfor har kommunen valgt at indgå i et toårigt partnerskab med netop Det Kongelige Teater. Det betyder, at elever fra hele kommunen får mulighed for se, høre og prøve kræfter med den klassiske scenekunst lige fra ballet til opera, mens lærerne vil få inspiration til at inddrage det i den fremtidige undervisning.

Kend dit land er et pilotprojekt, der varer fra august til oktober. De udvalgte kommuner får adgang til skræddersyede ruter med en stribe af landets bedste kultur- og naturtilbud for børn. Naturcenter Fosdalen er et af steder, som eleverne besøger i Jammerbugt.

Del

Lukket for kommentarer

Denne webside benytter Cookies til at forbedre din oplevelse. Ved at bruge websiden accepterer du dette! Læs mere om dette

The cookie settings on this website are set to "allow cookies" to give you the best browsing experience possible. If you continue to use this website without changing your cookie settings or you click "Accept" below then you are consenting to this.

Close